Arbejdsmiljødrøftelse
Få størst udbytte af den årlige arbejdsmiljødrøftelse Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen med jævne mellemrum. Drøftelsen giver jer en chance for at kigge på, hvordan det seneste år er gået, og hvilke arbejdsmiljøopgaver og –udfordringer, I eventuelt har i fremtiden. Det skal I bl.a. gøre for at finde ud af, om den måde, I har planlagt jeres samarbejde om arbejdsmiljø på, er tilstrækkelig til at løse opgaverne.

Hvad skal man på den årlige arbejdsmiljødrøftelse?
På den årlige drøftelse skal arbejdsgiveren sammen med de ansatte vurderer det seneste års indsats på arbejdsmiljøområdet og tilrettelægge det kommende års samarbejde.
 
Hvem skal drøfte arbejdsmiljøet? 
Alle arbejdspladser med ansatte skal foretage en årlig arbejdsmiljødrøftelse.
 
I sogne med mindre end 10 ansatte drøfter menighedsrådet (typisk kontaktpersonen) arbejdsmiljøet med de ansatte. Drøftelsen kan foregå på et selvstændigt møde eller den kan ske på et medarbejdermøde eller som en del af det årlige obligatoriske medarbejdermøde. Der er ikke krav om, at alle ansatte deltager i drøftelsen, men man bør sikre, at flest mulige deltager i drøftelsen.
 
På arbejdspladser med 10 ansatte eller derover og dermed krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation, sker drøftelsen i denne.
 
Præsternes arbejdsmiljøorganisation er bygget op stiftsvis. Arbejdsmiljødrøftelsen foregår i stiftets arbejdsmiljøudvalg hvor stiftets arbejdsmiljøgrupper kan deltage. Arbejdsmiljøgrupperne udgøres af provsten og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt provstiets præster. 
 
Hvad skal man på den årlige arbejdsmiljødrøftelse?
På den årlige drøftelse skal arbejdsgiveren sammen med de ansatte enten i arbejdsmiljøorganisationen hvis man er har det vurderer det seneste års indsats på arbejdsmiljøområdet og tilrettelægge det kommende års samarbejde.
 
Hvornår skal arbejdsmiljødrøftelsen finde sted?
Den første arbejdsmiljødrøftelse skal være holdt senest den 1. oktober 2011. Arbejdstilsynet vil ved besøg efter denne dato spørge om drøftelsen er holdt. Hvis det ikke er tilfældet skal I holde drøftelsen inden for de næste tre måneder ellers kan I risikere at få et påbud fra Arbejdstilsynet.
Skal man kunne dokumentere, at drøftelsen har fundet sted?
Ja, det er arbejdsgiveren, der over for Arbejdstilsynet skriftligt skal kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.
 
Hvor findes reglerne?
Reglerne om den årlige arbejdsmiljødrøftelse findes i arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010) og i bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
 
Hvad skal I drøfte?
På den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal I:

  • tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
  • fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå
  • vurdere, om det foregående års mål er nået
  • fastlægge mål for det kommende års samarbejde.

Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en arbejdsmiljøorganisation, skal I også:

  • drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede på arbejdspladsen.

 
 
Spørgsmålene herunder er tænkt som en hjælp til jer, når I sidder i drøftelsen.
 
Hjælpespørgsmål til arbejdsmiljødrøftelsen
 
1. Arbejdsmiljøet det seneste år

  • Har vi haft nogen særlige arbejdsmiljøproblemer det seneste år? – Fx sygefravær, samarbejdsproblemer eller ulykker?
  • Har vi nogen arbejdsområder eller -funktioner, der udgør en risiko for arbejdsmiljøet?
  • Har vi nogen eksempler på aktiviteter eller tiltag, der har virket positivt på arbejdsmiljøet hos os?
  • Har der været situationer, hvor vi har manglet viden om arbejdsmiljø?

 
Hvis vi har sat mål for arbejdsmiljøarbejdet, på sidste års arbejdsmiljødrøftelse, skal vi vurdere, om målet blev nået. Da det er første gang, der er pligt til den af holde en arbejdsmiljødrøftelse, er disse spørgsmål muligvis først relevante fra næste år.
 

  • Hvilke mål satte vi på sidste års drøftelse?
  • Har vi nået vores mål? Hvis ikke: hvad forhindrede os i at nå vores mål?
  • Skal vores mål videreføres til næste år? Hvad skal vi gøre for at sikre, at vi når vores mål?

 
2. Det seneste års samarbejde om arbejdsmiljø

  • Hvordan har strukturen været for samarbejdet det seneste år?
  • har vi organiseret vores samarbejde på en hensigtsmæssig måde?
  • Kan vi organisere arbejdet på en anden måde, så den passer bedre til vores arbejdsplads?
  • Har der været tid og ressourcer til at håndtere arbejdsmiljøet?
  • Hvilken form har samarbejdet haft?
  • Har der været møder med et fast interval?
  • Har vi fulgt op på møderne?
  • Hvad sker der, når der opstår arbejdsmiljøproblemer?
  • Hvordan håndterer vi det på arbejdspladsen?

 
3. Arbejdsmiljøet det kommende år
(Der skal sættes mål og drøftes indhold for arbejdsmiljøarbejdet i det kommende år.)

  • Står sognet og for præsters vedkommende provstiet/stiftet, over for nye opgaver eller ændringer, som påvirker arbejdsmiljøet?

Hvilke mål ønsker vi at sætte for de områder, vi har valgt at arbejde med i det kommende år?
Hvordan sikrer vi de bedste betingelser for at nå vores mål?
 
4. Samarbejdet for fremtiden

  • Skal vi mødes med faste intervaller i det kommende år?
  • Hvordan skal vi mødes?
  • Skal vi inddrage andre medarbejdere i aktiviteter, hvor arbejdsmiljøet er på dagsordnen?
  • Hvem er ansvarlig for løbende at følge op på, om vi er på rette vej?

 
5. Viden om arbejdsmiljø
(spørgsmålet er rettet til sogne med under 10 ansatte – uden arbejdsmiljøorganisation.)

  • Har vi arbejdsopgaver, der kræver særlig arbejdsmiljøviden, og har vi den nødvendige viden?
  • Står vi over for nogen udfordringer i det kommende år, hvor vores viden om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser er utilstrækkelig?
  • Hvad skal vi gøre for at indhente den viden, som mangler?

 
Hvad tjekker Arbejdstilsynet når de kommer på besøg? 
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, skal menighedsrådet kunne dokumentere, at arbejdsmiljødrøftelsen har fundet sted inden for det seneste år.  Det enkelte menighedsråd afgør selv, hvordan det vil dokumentere det - fx ved at notere i sin arbejdspladsvurdering (APV), hvornår drøftelsen fandt sted, og hvem der deltog - eller ved at bruge Arbejdstilsynets skema.
 
Hvad skal man på den årlige arbejdsmiljødrøftelse?
På den årlige drøftelse skal arbejdsgiveren sammen med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen for eksempel vurdere det seneste års indsats på arbejdsmiljøområdet og tilrettelægge det kommende års samarbejde.
 
 
Læs mere i At-vejledning F.3.1. Arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Maj 2011