Supervision, kollegial feedback og netværk
Kollegial og ledelsesmæssig støtte er specielt vigtig i jobs med store følelsesmæssige krav. På en arbejdsplads hvor lederen ikke har sin daglige gang, og hvor de ansatte ofte heller ikke arbejder på samme tid og sted, er det vigtigt at tænke over, hvordan den nødvendige støtte kan gives. Supervision, kollegial feedback og netværk er metoder der anvendes til at sikre støtte og udvikling.

Supervision
Supervision adskiller sig fra en almindelig samtale ved at man ikke giver råd og vejledning. Derimod lytter man og stiller spørgsmål. Den, der superviserer, har ikke til opgave at analysere, vurdere eller dømme, men skal udelukkende hjælpe til med, at den der bliver superviseret, får et bedre overblik over sine handlemuligheder og måske får øje på nogle nye.
Supervision er ikke terapi, og det der er i fokus, er arbejds- og samarbejdsmæssige vanskeligheder, dilemmaer eller udfordringer.
Supervision kan være individuel supervision eller gruppe-supervision.
Case - Individuel supervision. Læs den her.
Supervision af grupper
Når man superviserer i grupper, er der som regel en, der fremlægger sin sag. Superviser interviewer den der fremlægger sagen, mens resten af gruppen tavst lytter.
På et tidspunkt afbryder supervisor interviewet, og gruppe skal så reflektere over det de har hørt, mens den der er blevet superviseret lytter på.
Når gruppens refleksion afsluttes, spørger supervisor, den der har sin sag på, om gruppens refleksioner har givet han/hende nye tanker, ideer eller spørgsmål.
Interviewet afrundes og supervisionen afsluttes eller fortsættes med en ny person eller sag. Fordelen ved gruppesupervision er, at flere tager del i refleksionerne og kan på den måde støtte hinanden.
Ved alle former for supervision er der nogle regler der skal følges:

  • Man har tavshedspligt
  • Supervisionen følger en fast struktur
  • Man har fokus på sagen og ikke personen
  • Man giver ikke gode råd
  • Alle i gruppen har tillid til hinanden, og der er ikke indbyrdes konflikter.

Supervision kan også anvendes i mere eller mindre modificerede former uden ekstern supervisor. Dette kaldes kollegial supervision.
Kollegial feedback og netværk
Kollegial supervision giver mulighed for at give hinanden ”små supervisioner” i hverdagen. Det kræver at nogle, eller alle på arbejdspladsen har lært teknikken.
Kollegial supervision betyder ikke, at man holder op med at tale almindeligt sammen, men at der er mulighed for at tage en pause fra den almindelige samtale og omgangform og for en stund fortælle, lytte og stille spørgsmål til et forhold eller en vanskelighed, som én har behov for at få supervision/feedback på.
Fordelen ved kollegial feedback er, at man ikke er afhængig af ekstern hjælp.
Kollegial feedback kan også have form af en gruppe supervision, hvor der ikke er en ekstern supervisor, men deltagerne selv skiftes til at tage supervisor rollen.
Netværk
Gruppe-supervisionsformen kan også anvendes mellem kollegaer fra forskellige arbejdspladser og uden eksterne supervisor. Det kaldes under tiden for netværk. Men den betegnelse bruges også om mere uformelle møder, der ikke har noget med supervision at gøre.
Netværk kan være mere eller mindre formelle. Når man er eneste kordegn, præst eller kirkegårdsgartner er det en god idé at have et netværk af fagfæller at støtte sig til. Det kan være fagligt og personligt inspirerende at høre andre fortælle om, hvordan de håndterer deres arbejde. I et godt netværk opstår der efterhånden en tillid, der gør det muligt at støtte hinanden – også i vanskelige situationer.
Ligesom for supervision er det ved kollegial feedback og netværk vigtigt at aftale etiske spilleregler, så alle har en fælles forståelse af, hvor afgrænsede og fortrolig samtaler i disse fora er. Det er en god idé at få professionel hjælp til at igangsætte kollegial feedback og netværk, så I kommer godt fra start og tillærer jer uhensigtsmæssige teknikker.
Læs mere om supervision på etsundtarbejdsliv.dk.

Læs også...: