Den problemorienterede tilgang er god til at kortlægge vanskeligheder, men kan have sine begrænsninger i forhold til at finde udviklingsmuligheder.
De løsningsorienterede tilgange (fx den anerkendende tilgang, den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og den narrative tilgang) sætter ikke fokus på problemet, men på det I gerne vil opnå. Fokus er på arbejdspladsens og den enkeltes styrker og ressourcer og udviklingen af disse. Metoden er god til at udvikle nye ideer, få øje på det I gør godt og sikre at alle høres.
Der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem problem og løsning når man arbejder med psykisk arbejdsmiljø. I de tilfælde har de løsningsorienterede tilgange deres styrke.
Metoden er ikke anvendelig til at skabe et overblik over risici og kan være vanskelig at anvende som eneste tilgang hvis der er meget store konflikter, mistillid eller utilfredshed i en gruppe.
Nedenstående er en forenklet fremstilling i forskelle og ligheder i de to tilgange.
Den problemorienterede tilgang
Identifikation af problemet
Finde mulige årsager til at problemet opstår
Analysere sig frem til mulige løsninger
Udarbejde handleplaner for hvad I vælger at gøre
Den løsningsorienterede tilgang
Identifikation af det I værdsætter
Udvikling af forestillingerne om hvordan det ville være, hvis alt fungerede godt
Udvikling af fælles forestillinger, om det I synes er vigtigt at fastholde eller udvikle
Udarbejde handleplaner for hvad I vælger skal blive til noget – hvad I vil gøre
Begge tilgange har deres styrker og begrænsninger. Ofte kan den ene tilgang supplere den anden. Det afgørende er, at der i forbindelse med forandringer træffes et bevidst valg af den ene eller den anden tilgang.
Læs et Case-eksempel på den problemorienteret tilgang
Læs et Case-eksempel på den løsningsorienterede tilgang
Læs om forskellige redskaber I kan bruge