Den problemorienterede tilgang er god til at kortlægge vanskeligheder, men kan have sine begrænsninger i forhold til at finde udviklingsmuligheder. 
De løsningsorienterede tilgange (fx den anerkendende tilgang, den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og den narrative tilgang) sætter ikke fokus på problemet, men på det I gerne vil opnå. Fokus er på arbejdspladsens og den enkeltes styrker og ressourcer og udviklingen af disse. Metoden er god til at udvikle nye ideer, få øje på det I gør godt og sikre at alle høres. 
Der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem problem og løsning når man arbejder med psykisk arbejdsmiljø. I de tilfælde har de løsningsorienterede tilgange deres styrke.
Metoden er ikke anvendelig til at skabe et overblik over risici og kan være vanskelig at anvende som eneste tilgang hvis der er meget store konflikter, mistillid eller utilfredshed i en gruppe.
Nedenstående er en forenklet fremstilling i forskelle og ligheder i de to tilgange.
 
 

Den problemorienterede tilgang

Identifikation af problemet

Finde mulige årsager til at problemet opstår

Analysere sig frem til mulige løsninger

Udarbejde handleplaner for hvad I vælger at gøre

Den løsningsorienterede tilgang

Identifikation af det I værdsætter

Udvikling af forestillingerne om hvordan det ville være, hvis alt fungerede godt

Udvikling af fælles forestillinger, om det I synes er vigtigt at fastholde eller udvikle

Udarbejde handleplaner for hvad I vælger skal blive til noget – hvad I vil gøre

 
Begge tilgange har deres styrker og begrænsninger. Ofte kan den ene tilgang supplere den anden. Det afgørende er, at der i forbindelse med forandringer træffes et bevidst valg af den ene eller den anden tilgang.
Læs et Case-eksempel på den problemorienteret tilgang
Læs et Case-eksempel på den løsningsorienterede tilgang
Læs om forskellige redskaber I kan bruge