Flere forhold har betydning for det psykiske arbejdsmiljø generelt på de folkekirkelige arbejdspladser:
 

• Små arbejdspladser
• Deltidsstillinger/arbejde fordelt på flere arbejdspladser
• At bo og arbejde i samme by
• Tjenestebolig og tjenstlige lokaler
• Alenearbejde eller arbejde uden fagkolleger
• Egne høje forventninger
• Store følelsesmæssige krav
• Arbejde og fritid
• Nye former for kommunikation
• Ledere der ikke er på arbejdspladsen

 
Små arbejdspladser
Folkekirken består af små arbejdspladser. Det giver mulighed for uformel og ubureaukratisk organisering og samarbejde. Men små arbejdspladser er også sårbare ved sygdom og opsigelser, ligesom uenigheder og konflikter kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget.
 
Deltidsstillinger/arbejde fordelt på flere arbejdspladser
En lang række stillinger er ikke fuldtidsstillinger. Andre stillinger stykkes sammen af flere deltidsstillinger. Det kan give usikkerhed om roller, arbejdstid og sætte den ansatte i en loyalitetskonflikt i forhold til forskellige arbejdsgivere.
 
Denne type jobs stiller store krav til tydelighed om arbejdstid, ansvar og forventninger både fra leder til medarbejder men også mellem medarbejderne. 
 
At bo og arbejde i samme by
Som ansat i folkekirken er du ofte en ”offentlig” person, hvilket kan rumme særlige udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
 
Det stiller særlige krav til, at kunne håndtere grænser mellem den personlige, den private og den professionelle rolle. Dette gælder især i de små lokalsamfund, og det får særlig betydning ved arbejds- eller livssituationer som sygemelding, fritstilling fra job, skilsmisse, tab af nære pårørende, uoverensstemmelser og ved markering af særlige interesse- eller tilhørsforhold.
 
Tjenestebolig og tjenstlige lokaler
De fleste præster bor i tjenesteboliger, der ofte rummer tjenstlige lokaler. Det betyder, at præsten bor med sin eventuelle familie på arbejdspladsen. Det kan lokalt være en udfordring at finde balancen mellem præstegården som arbejdsplads og samtidig respektere præstens privatliv. Et andet aspekt ved præstegården som tjenesteboligen er vedligeholdelse og istandsættelse, som påhviler menighedsrådet. Det kan blive et offentligt diskussionsemne og dermed en kilde til problemer.
 
Alene-arbejde eller arbejde uden fagkolleger
Manglende faglig støtte eller sparring skaber en risiko for at gå i stå fagligt, at få stress og måske brænde ud. Den kordegn der har et netværk i andre kirker, som hun kan ringe til, hvis hun bliver i tvivl om noget har flere ressourcer i sit arbejde, end den organist der intet netværk har. Det betyder, at der skal tages særlige initiativer for at kompensere for alene-arbejdet.
 
Egne høje forventninger
I alle job er medarbejdernes egne høje forventninger en faktor, som ledelsen skal være opmærksom på. Kirketjeneren der sætter sine personlige høje standarder for, hvor ren og pæn kirken skal være, kan risikere, at kravene bliver en belastning.
 
I et job, hvor du måske er den eneste fra din faggruppe, arbejder meget alene, hvor offentligheden kan have nogle særlige holdninger og ønsker til arbejdet, eller hvor der er store følelsesmæssige krav i arbejdet, skal ledelsen nødvendigvis være særlig opmærksom på dine forventninger til dig selv. Du skal naturligvis også selv være opmærksom på det, søge støtte og hjælp efter behov.
 
For at forebygge at høje forventninger bliver en belastning, er der nogle forhold, der skal ofres særlig opmærksomhed, det handler om tydelighed i ledelsens forventninger til de ansatte og om opmærksomhed, social støtte og anerkendelse af arbejdet. Supervision og netværk kan også hjælpe dig til finde balance, hvis du kæmper med for høje forventninger til dig selv.
 
Store følelsesmæssige krav
En væsentlig del af arbejdet i folkekirken sker i relation til mennesker i meget følelsesladede situationer. For præsten er det en del af arbejdet, at være der for mennesker i sorg. Det kan være meget meningsgivende og udviklende, men er også følelsesmæssigt krævende. Præsten er naturligt den, der stilles overfor de største følelsesmæssige krav, men også andre ansatte oplever mennesker i meget følelsesladede situationer. Især begravelser af børn og unge påvirker alle ansatte stærkt. Som ansat i folkekirken kan dette være en særlig belastning i det psykiske arbejdsmiljø.
 
Arbejdet med store følelsesmæssige belastninger rummer en særlig risiko for stress og udbrændthed.
 
Det er derfor vigtigt, at der tages de nødvendige forholdsregler fx udarbejdelse af sorgplaner og aftaler om supervision.
 
Arbejde og fritid 
I en række job i folkekirken er der stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, selv at disponere mellem arbejde og fritid. Det giver på den ene side er fleksibilitet og frihed, men omvendt kan det være svært at afgrænse dit arbejde. Det kan betyde at du konstant oplever at være bagud, har dårlig samvittighed, at du arbejder for meget, eller at du ikke når det, du burde.
 
Som ansat i folkekirken arbejder man ofte, når andre har fri. Det kan have betydning for fritids- og familieliv. Dertil kommer, at der er tidspunkter på året, hvor der er særlig mange kirkelige handlinger, fx ved højtider og konfirmationer. Endelig er der arbejde, der i sagens natur ikke kan forudsiges, fx begravelser. Disse forhold stiller særlige krav til planlægning, hvis de ikke skal udvikle sig til belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.
 
Læs hvad du skal være særlig opmærksom på i balancen mellem arbejde og fritid på etsundtarbejdsliv.dk
 
Nye former for kommunikation
Øget anvendelse af hjemmesider og e-mail stiller nye krav til medarbejderne og kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Ny teknologi kræver tilvænning og har betydning for kravene i arbejdet, og måden I samarbejder på.
 
Har I fx en fælles holdning til hvor hurtigt og hvordan I svarer på e-mail? Bruger I SMS og e-mail I jeres interne kommunikation?
 
Ledere der ikke er på arbejdspladsen
Det særlige forhold at den daglige leder ofte ikke er på arbejdspladsen, stiller store krav til dig som ansat i folkekirken. Det stiller også store krav til, at der er tydelighed i forhold til ansvar, forventninger og samarbejde. Er lederen ikke opmærksom på dette, er der stor risiko for, at han eller hun medvirker til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
 
Lederen skal interessere sig for medarbejderne, anerkende og støtte op om deres arbejde og være til stede i passende omfang. Som ansat er det vigtigt at du giver udtryk for det, når du har behov for ledelse, støtte eller vejledning fra din leder.
 

• Hvad sætter du rigtig meget pris på i dit arbejde?
• Hvad kunne du godt tænke dig, at der blev ændret/justeret på?
• Hvis dit arbejde var, lige som du kunne ønske dig, hvad ville så være anderledes? Og hvad ville du selv gøre anderledes? 
• Hvad ville du opleve andre gøre anderledes?
• Hvordan ville I på arbejdspladsen kunne tale sammen, om hvad I hver især og sammen sætter pris på? Og hvordan I evt. kan ændre på det, I ikke synes fungerer godt?

 
Find inspiration til hvordan I kan arbejde med samarbejde og kommunikation her.